Stenaldermad

Stenaldermad

De gennemgående trends indenfor dansk madlavning er går tilbage til vores nordiske rødder, hvor vi ser tilbage på fortidens nostalgi, gamle dyder og produktionsformer – men den nyeste kosttrend går så langt tilbage som til stenalderen.

Palæo diæten

Stenalderkosten går ud på at spise som man gjorde i stenalderen. Palæo diæten blev dog allerede opfundet i 1970’erne, men den er først inden for de seneste 5 år slået igennem. Stenalderdogmet går ud på, at undgå mange af de råvarer og forarbejdede varer, der er kommet til med landbruget og industrialiseringen. Alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesrige varer som ris, kartofler og sukker, de fleste industrielle planteolier, alle slags bønner samt salt i større mængder. Til gengæld må man spise frit af kød, fisk, grønt, frugt og nødder – og nogle vælger mælkeprodukter helt fra.

Palæo menu i Gourmetrestaurant

Over en årrække har kokkene i den københavnske Michelinrestaurant Kong Hans Kælder eksperimenteret med retter uden stivelse og sukker, og det uden at gæsterne har lagt mærke til det. Kuvertbrødet er taget væk fra bordene, da det jo indeholder mel og ude i køkkenet udfordres kokkene med at skabe en gourmetmenu, med de samme råvarer som var til rådighed i stenalderen.

Stenalder takeaway

Danmarks første stenalder takeaway åbnede i marts 2012. Her kan man få serveret palæo nyskabelser som pizza med kødbund, spaghetti lavet af kål og wraps lavet af æg i stedet for mel.

 


© April 2012, Anne Louise Stargate