Funktionalitet – Megatrend

Funktionalitet i Design

Tiden er til at  købe færre, men bedre ting. Når vi vælger vores produkter er funktionalitet i fokus, både hvad angår produkt og kommunikation. Valget skal være enkelt og produkterne skal skabe værdi for os.

Funktionel Kommunikation

Den funktionelle kommunikation reducerer støjen og hjælper os med at skabe overblik, så vi kan træffe vores valg. Den rette kommunikation hjælper desuden med at retfærdiggøre valget.

Funktionelle Produkter

Produkterne skal gøre noget for os, enten med deres fysiske funktionalitet eller med at gøre livet bedre, lettere og mere enkelt. Vi er villige til at betale ekstra for lang holdbarhed og anvendelighed ud fra en “færre, men bedre” -filosofi. Vi vil med andre ord have det bedste. For virksomheder gælder det om at have fokus på kerneforretningen og hvis man ikke kan være firstmover – så må man være best mover.

 

Et eksempel på funktionelt design: Bobble er en vandflaske, som filtrerer vandet, mens man drikker. Et udskifteligt kulfilter i flaskehalsen fjerner klor og organiske stoffer fra postevandet, og omdanner det til klart, blødt vand, der smager af vand fra kilden.
» Waterbobble.com 

 


© Maj 2012, Anne Louise Stargate