Vækstoprør – Metatrend

Vækstoprør

Farvel til global vækst – goddag til lokal kreativitet

Virksomhedernes kommunikationsafdelinger har travlt – først skulle alle vise miljørigtig bæredygtig vækst, nu vil alle signalere vækst med socialt ansvar. Men heller ikke forsøg på bæredygtig socialt ansvarlig vækst synes at være svaret på alverdens markeder i krise. 

Der breder sig et brud med den vestlige verdens traditionelt stærke vækstparadigme: Ord som afvækst, om-vækst og modvækst er ikke længere retoriske levn fra 1970’ernes idealer om socialisme. Det er ikke kapitalismens overgivelse til socialisme, for der er ingen ideologi, ingen politik eller noget politisk parti bagved ordene. Det er ord som kendetegner en metatrend, der tegner billedet af en ny samfundsmoral med et nyt syn på produktivitet.

Den nye moral stræber efter vores fælles bedste.

Velfærdssamfundet er tydeligt under pres. I mange kommuner er flere på sociale ydelser end i arbejde. I mediernes primetime er en ny type reality show dukket op. Vi ser politiet jagte indbrudstyve, mens Told & Skat jagter momssnydere, og kommunerne jagter sociale bedragere.

Der en stigende utilfredshed med egoisme og selvretfærdighed, der udnytter kollektive goder. En ny social holdning er ved at vokse frem, hvor vi stræber efter handlinger og løsninger, der gavner både individet og samfundet.

Og det er ikke kun i forhold til samfundsøkonomien vi har det nye perspektiv, for anvendelsen af naturens ressourcer og klodens tilstand er i fokus. Ligesom vores relationer til andre mennesker behandles tydeligere i medierne, fx når vi ser hvordan kendisser og skolelærerne gør op med mobning i skolen. Den nye morals tydelige kendetegn er, at “det oplyste samfundssind” afløser “den oplyste egeninteresse” hos os som individer.

Nøjsomhed som svaret på manglende vækst.

Gennem øget produktivitet – og globalt set en historisk betinget ulighed i fordelingen af alle slags ressourcer – har verdenssamfundet kunne håndtere udfordringer med knaphed. Nu kan den globale vækst dog ikke længere skubbe ressourceknapheden i baggrunden. Den nye løsning hedder nøjsomhed – i en hver henseende. Vi ser det allerede tydeligt i bedste sendetid, når Bonderøven viser os værdien af de gamle dyder byggende på nøgleordene genbrug og genanvendelighed.

Ligesom forbrugertendenserne de seneste par år har signaleret, at vi vil tilbage til naturen med øget fokus på bæredygtighed. Vi kan finde økologiske fødevarer selv i discountsupermarkederne. Og fx skralderbevægelsen, der systematisk gør op med overforbrug, opererer aktivt i flere og flere byer. Genbrugsprincipper vinder frem med fx kjolebyttecentraler og deciderede freeshops for brugt tøj. Endvidere ser vi mikrolån, delebilsordninger og couchsurfing m.v. der tilbyder løsninger baseret på nøjsomhed og recycling.

Vi glemmer den globale krise – lokal kreativitet kommer i fokus.

Snakken om global krise vil forsvinde, fordi krisen er knyttet til forudsætningen om vækst. Til gengæld vil vi opleve at medie- og samfundsdebatten vil handle mere om at få det bedste ud af mulighederne lokalt – og hvordan gode løsninger kan deles, overføres og udvikles under forskellige forhold. En ny kreativitet vil vokse frem af den nødvendige nøjsomhed, og netop kreativitet vil blive den nye forståelse af produktivitet.

Skiftet fra fokus på vækstkrise til fokus på kreativitet ændrer også vores fokus fra det globale til det lokale. Der er traditionelt set en tryghed ved det nære samfund i krisetider, og ofte manglende overskud til de globale udfordringer, der betyder at vi vil koncenterer os mere om det lokale. Det lokale fokus kommer dog primært af, at det er nemmere i mindre skala at udvikle reelle bud på nye kreative løsninger. Denne udvikling åbner også en interessant chance for øget innovation i udkantsdanmark.

At man godt kan tænke stort og småt samtidigt er 3D-printteknologien et eksempel på, når et lille lokalt nichepræget setup snart kan erstatte det traditionelle globale masseproduktionsapparat.

Generation Z bliver bannerførerne

Vækstoprøret som metatrend får stærke ambassadører i generation Z født i 90’erne, som igennem deres opvækst har oplevet den ene bobbel braste efter den anden. I de kommende år dukker denne generation op på arbejdsmarkedet – som arbejdstagere og ledere – med en bevidsthed om, at vækst ikke er svaret på ressourceknaphedens udfordringer.

Generation Z vil derfor markant sætte en helt ny dagsorden for samfundet med nøjsomhed som grundvilkår, hvilket vil smitte af på en lang række trends fremover.

 


 

© Januar 2013, Jacob Jensen