Ny Nordisk Indretning

Nordisk indretning

Naturens dyr og materialer har indtaget vores bolig. Det nye nordiske hjem er som en hule i et sneklædt landskab, afslappet, rustik, lys og uformel.

I løbet af finanskrisen har vi søgt rodfæste i fortiden, vores lokale egn og Danmark som vores land og en del af skandinavien. Vi har genopfundet vores egnsretter med Ny Nordisk Køkken og i den grad trukket den nordiske natur ind i boligen.

De usikre økonomiske tider har givet os en længsel efter det autentiske og ønsket at at gøre tingene selv. Vi vil nedlægge byttet, dyrke egne grøntsager og bage vores eget brød. I boligen trækker vi os tilbage og bygger rede (nesting), hvor vi indretter os med materialer og ting, som vi er trykke ved.

Vi gør naturen til vores stabile holdepunkt i en foranderlig verden.

Ny Nordisk Natur

Trenden henter naturen og dens materialer ind i boligen. Den startede tilbage i 2008 og har over de seneste 5 år udviklet sig med stærke symboler på den nordiske natur.

Den nordiske stil er afslappet, lys og uformel. Stilen er rustik med træ og natur symboler, så tankerne ledes hen mod sneklædte landskaber og hyggelige huler, hvor familien kan samles i en puppeagtig stemning.

Farver og materialer

Farvepaletten i ny nordisk natur (New Nordic) er selvfølgelig hentet i natuen. Farverne er overvejende hvid, grå, sort, sort, brun, sølv og kølige blå nuancer.

Den grå farve signalerer vores mådehold og fordybelse i en tid, hvor vi mere samler end forbruger.

Materialerne er rustikke naturmaterialer, organiske mønstre, genbrugstræ og lyse træsorter som birk, ask, eg, kork og rå bark.

 

Krondyr Ny Nordisk Natur

Symboler på nordisk natur

Trendens natursymboler kan være træskulpturer som nøgne grene, lamper og møbler af rå træfod med bark, gevirer og jagt trofæer, løse dyreskind og pels. Desuden motiver af frie dyr som lever i pagt med naturen: rensdyr, elge, ugler, rovfugle, hjorte og ulve.

Nordisk folklore

Til den nordiske stil har vi også fundet danske og nordiske håndværkstraditioner frem fra gemmerne. Vi bruger elementer fra nordisk folklore som korsstingsbroderi, kniplinger, patchwork og fletteteknik som f.eks tinflet på samersmykker.

Jagt trofæer

Jagttrofæerne er blevet mere et symbol på vores trang til naturen – og ikke så meget et symbol på jagt. Før den nye nordiske naturtrend var gevirer og opsatser på væggen forbeholdt jægere, som stolt kunne fremvise deres jagttrofæer. Men danskerne har taget jagtsymbolerne til sig, som dekorative elementer i hjemmet. Dem der finder trofæerne makabre og ikke lige kan finde plads til det store elghoved på væggen, kan i stedet dekorere med andre natursymboler, som f.eks søde figurer af dådyr og rensdyr.

Ny Nordisk Natur trenden hænger uløseligt sammen med de to megatrends Ny Nordisk og Mådehold.

Megatrend: » Ny Nordisk

 

Noget af vores materiale fra denne trendartikel danner baggrund for artiklen:
RENSDYR ER REN JULEKULT
– fra Politikens tillæg “Juleliv”, 22. november 2012.

 


© November 2012, Anne Louise Stargate