Big Data – Metatrend

Big Data

Den teknologiske udvikling har altid bidraget til væsentlige og sammenhængende metatrends for resten af samfundet. Udviklingen af mobilt internet og cloud-teknologi betyder, at vi i dag samkører flere datakilder og bearbejder større datamængder end nogensinde før. Big Data er derfor den nye trend indenfor dataanalyse, der skal styrke de store virksomheder.

 

Nogle trends er mere gennemgribende på globalt plan end andre. Vi kalder dem for metatrends, for det er de trends, der er med til at skabe og definere andre trends.


Big Data – revitaliserer Georg Orwells roman 1984

Big Data eksploderede for alvor i 2012. Kundernes adfærd analyseres via deres elektroniske spor fra mobiltelefoner, creditcards, kundekort, adgangskort og anvendelse af web. Informationerne anvendes til risikoanalyser i banker og forsikringsselskaber, eller til at informere og hjælpe fx rejsende i lufthavne. I Coop anvendes big data til at forudsige forbrugeradfærd, så kunden kan modtage individualiserede tilbud pr e-mail.

Google gemmer dine søgninger, StreetView følger dig, Maps markerer hvor du har været, GMail gemmer hvem du skriver med, LinkedIN tjekker dit netværk, Facebook gemmer alle dine informationer, Klout giver dig status på din indflydelse osv. Alle dine internetdata kan flettes sammen via big data og anvendes til alle typer af analyser. Det har i den grad kommerciel interesse.

I de kommende år må det forventes af offentlige instanser, og fx uddannelsesinstitutioner, også begynder at anvende big data.

Hvad registreres? Og med hvem deles informationerne?

Big data 2012 er således en datamonitorering, der kan tåle sammenligning med Big Brother fra George Orwells roman “1984”. Det er bare ikke staten, der ejer nutidens big data informationer, men markedet, der handler med vores elektroniske spor.

Moralsk kan big data forsvares i tilfælde, hvor informationerne hjælper forbrugere og borgere, eller hvor kriminalitet afdækkes, opklares og forhindres.

Juridisk frasiger vi os, som forbrugere og borgere, raskt væk diverse rettigheder, når vi er på internettet eller installerer en mobil-app, ligesom kundekort og medlemskaber ofte betyder at vi, tilfalds for et par procenters rabat, tillader at vores informationer anvendes i diverse sammenhænge.

Uanset moralske og juridiske perspektiver er big data en handel med overvågningsdata, som forbrugere og borgere næppe kan gennemskue.

Allerede i dag spekuleres der over, om det kan blive nødvendigt for unge mennesker at skifte navn ved overgangen til arbejdsmarkedet, fordi ungdomsårenes udskejelser for evighed er lageret på internettet.

Ligesom der allerede har været adskillige sager, hvor det har haft konsekvenser, at medarbejdere på Facebook enten skriver nedsættende om deres arbejdsgiver eller i sygemeldingsperioder via Facebook viser, at man i virkeligheden er på ferie.

Tilbøjeligheden til at acceptere anvendelsen af big data, hænger sammen med troværdigheden.

Troværdighed er altid en vigtig parameter i vurderingen af informationer – uanset hvilket medie og uanset hvilken analyse. Troværdighed er derfor også det centrale nøgleord for filtrering af informationer i big data:

I hvor høj grad kan vi som befolkning og forbrugere have tillid til diverse informationsstrømme?

Autoriteter kommer under stigende pres i forhold til deres anvendelse af big data. Næppe juridisk, næppe moralsk, men i forhold til troværdighed. Det skyldes ikke mindst, at den selv samme teknologiske udvikling har ført til to andre store metatrends:

» Metatrend: Friheden til Open Source
» Metatrend: Individualiseret læring

Big data kan også benyttes til nye produkter, som eksempelvis Googles Project Glass. En fremtidsbrille, der indeholder alle de informationer om omgivelserne, som du kan have brug for.

» Fremtidsbrillen – Google Project Glass

Den teknologiske forudsætning for big data er i øvrigt beskrevet i artiklen om mobilt internet:

» Metatrend: Mobilt internet

 


© November 2012, Jacob Jensen