Behandlingsrejser

Behandlingsrejser

Brug ferien til at blive en bedre udgave af dig selv

Charterferie er stadig danskernes foretrukne, men i takt med at samfundet ændrer sig begynder nye anderledes formålsrejser at spire frem. Vi ser hvordan danskerne begynder at booke rejser med henblik på dyrkelse af egen sundhed, skønhed og erhvervelse af nye færdigheder. I to artikler beskriver vi formålsrejse-trenden opdelt i kompetencerejser og behandlingsrejser.

 

Medicinsk turisme

Behandlingsturisme er en form for rejseoplevelse, hvor man kombinerer en behandling med ferie – altså slår to fluer med ét smæk. Det kan være sygdomsbehandling eller skønhedsbehandling, hvor man fx får foretaget en operation, en fedtsugning, kosmetiske indgreb, botox behandling eller skal have foretaget en større tandlægebehandling.

En væsentlig faktor er naturligvis, at mange operationer og behandlinger er essentielt billigere i udlandet end i Danmark. Ofte kan man blive behandlet, rejse frem og tilbage og holde en god portion ferie oveni for de udgifter, man ellers ville spare på den medicinske del af turen.

Mange tusinde danskere har hvert år gode oplevelser med medicinske rejser og kommer hjem fuldt tilfredse efter endt behandling. Men ligesom tingene af og til kan gå galt ved behandling i Danmark, kan tingene naturligvis også gå galt i udlandet. Derfor er det vigtigt, at kende sine juridiske muligheder i forhold til den konkrete behandling og det sted, man vælger at få behandlingen foretaget. Behandlingsrejser og behandlingsophold kan bookes i hele verden, men danskernes favoritter kan tælles på et par fingre. Ofte er der tale om rejsemål, der i forvejen er populære såsom Tyrkiet og Thailand. Østlande som Polen ligger tæt på, har gode lave priser og en organiseret trafik af danske og udenlandske patienter til deres tandklinikker, som har specialiseret sig i behandlingsrejser.

En Thailandsk portal giver overblik over thailandske hospitaler, klinikker og behandlinger i klassisk thailandsk og moderne kosmetisk kirurgi.

» Thailand Medical Tourism Portal

» Video for sundhedsturisme i Malaysia

 

Medical Wellness-turisme

Medical Wellness er et helhedsorienteret koncept med medicinsk godkendte behandlinger i forbindelse med velværetilbud. Rejseformen bliver ofte tilbudt hos ferie- og turistbranchen som en kvalitativ udvidelse af eksisterende wellnesstilbud, hvor man i løbet af ferien kan gøre en aktiv indsats for egen sundhed og velbefindende.

Hvis man ønsker et decideret kurophold kan man vælge at booke ferien på et hotel med speciale i ens problemområde.

Få effektiv hjælp til vægttab og ny sund livsstil med et L.I.F.E. Bootcamp slanke-ophold i South Calolina, USA

» L.I.F.E. Bootcamp

» Video fra L.I.F.E. Weight Loss Fitness Retreat

Ophold på medicinsk wellness spa klinik i Spanien

» Video: HA Wellness Clinic

» SHA Wellness Clinic website

 

Afvænningsturisme

Afvænningsturisme er en ny rejseform, der går under medical wellness begrebet, hvor man kombinerer alkohol- eller narkotikaafvænning med et udlandsophold.

Hvert år rejser rigtig mange mennesker til Thailand, hvor afvænningscenteret Cabin Chiang Mai tilbyder afvænning kombineret med bl.a. kurser i madlavning, fitness, rafting og rideture på elefanter.

» Video om The Cabin Chiang Mai Drug and Alcohol Rehab

 

Wellness-turisme

Rejseformen er især populær hos raske mennesker, som har brug at komme i balance med sig selv og lære teknikker til, hvordan de bedre kan komme i kontakt med deres indre, få ro og flytte fokus væk fra den travle hverdag. Wellness ophold kan være alt fra kur- og spaophold til ophold med mere spirituelle oplevelser.

Interessen for ikke-religiøse spirituelle øvelser har vokset sig populært i hele verden. I denne sammenhæng er Asien et populært rejsemål, da det er her sind-, sjæl- og kropslivsstile har deres oprindelse. Wellness-turisme kan også være en del af en kompetencerejse med status skills, hvor man opbygger nye færdigheder indenfor wellness-begrebet, som fx yogateknikker.

Yoga Retreat. Træk stikket ud og rejs væk fra Danmark for en stund. Yoga Bliss arranger og tilbyder 14 dages luksus yogaferie i det nordlige Thailand.

» Yoga Bliss

 

© Juni 2013 Artiklen er udarbejdet af Rikke Christensen / Anne Louise Stargate