Alt er tilladt

Alt er tilladt

Glem alt om den perfekte katalogstue. Den moderne bolig skal have et personligt præg. Og hvis du kan snige naturmaterialer, pastelfarver og metal med ind i din indretning, har du et topmoderne 2012-hjem.

Mens det i sidste årtis trendy boliger lignede noget, der var taget ud af et boligkatalog, er det i dag mere afslappet og personligt. Det er med boligtrends, som det er med moden lige nu. Alt er tilladt. Men det vigtigste er, at man får personlighed ind i sin indretning. Der må gerne være et islæt af, hvordan vi lever vores liv, og hvem, vi er. Vi skal vise, hvem der bor her. Det handler ikke mere om at gå i ét med omgivelserne. Hjemmet skal se ud af noget og sende et næsten råbende budskab om beboerens identitet og sikre stil.

SKANDINAVISK DESIGN

Skandinavisk design er fortsat stort i Europa, men stærke farver og dekadent interiør er ligeledes højeste mode, Krisen er slut, og Skandinavien er in. Den skandinaviske æstetik syntes at være populær og mange ikke-skandinaviske designfirmaer har taget den sarte farvepalet med de naturlige materialer og den funktionalistiske tilgang til sig. Designet skal på én gang se minimalistisk ud med funktionaliteten i højsædet og være holdt i materialer, der både er bæredygtige og robuste. Farverne er sarte og naturlige, ligesom materialerne ikke skal skjules, men fremhæves. Overordnet set er der derfor flere veje at gå, hvis man ønsker at indrette sig efter de europæiske tendenser.

PASTELLER

De klare pasteller er en af de største tendenser i 2012.

STÆRKE FARVER og farvel til krisen

Som farvel til krisen ser vi en større fokusering på farver. Det er stærke farver som tilbage i 1980’erne, der igen har fået deres berettigelse i hjemmet, om end de skal bruges med måde og efter colour blocking-metoden, der også er kendt fra modebranchen.

Leg med stærke farver, giv en farverig og kitschet vinkel på den klassiske, romantiske indretning eller lad legen være en dekadent tilgang med mørke farver og interiør i synligt dyre materialer,

Brug klare, rene farver, og kombiner dem med andre klare, rene farver – gerne fra en anden farveskala. Kombiner eksempelvis en varm lilla med grøn eller gul. Gå efter interiør i plexiglas og plast, stærke tekstiler som filt samt produkter i lakeret eller coated stål.

TRÆ

Tilbage til naturen. En af de helt store tendenser er ’blond wood’, som fortsætter fra sidste år. Her er lyst træ i alle afskygninger i fokus. ”Træ er stadig meget populært. Der har aldrig været så mange møbler og accessories til boligen i træ. Vi ser både borde og stole i træ, lamper med træskærme, lysestager i træ, æsker og meget andet. Vi vil stadig gerne tæt på naturen og tilbage til rødderne i vores boligindretning. Og så er det med til at skabe hygge og varme i hjemmet,

METAL

Modsat træ er metal ikke specielt varmt og naturligt. Men det er ikke desto mindre en lige så stor tendens inden for boligindretning dette år. Det industrielle design tegner også en af de store tendenser. Et fabrikslook med metal gør hjemmet mere personligt og rigtig moderne. Det leder tankerne hen på industri og er lidt mere råt,”

TRÆ/METAL

Og det helt store hit er at blande træ med metal. De to materialer er nemlig stadig de vigtigste i boligindretningen

RETRO

Har du hjemmet proppet til randen med mormors porcelæn, orange plasticskåle og madam blå, er du heller ikke helt utrendy. Retro-looket fungerer stadig.

 

Billede venligst udlånt af Trendbazaar.dk

© Marts 2012, Anne Louise Stargate