Lyd branding
De fleste virksomheder kender vigtigheden i branding gennem logo og en gennemført grafisk identitet, men det er stadigvæk kun de førende virksomheder, som er gået hele vejen i deres brand strategy og har fået udviklet et auditivt brand – et lyd logo.
Lyd og musik er et stærkt markedsføringsværktøj, som påvirker direkte og skaber associationer, som giver en følelsesmæssig relation til virksomheden og dens produkter. Lyd og musik går nemlig direkte ind i underbevidstheden og påvirker mennesket emotionelt via høresansen.
Hørelsen er den biologiske sans, som altid er tændt – uanset om vi sover eller er vågne.
Lydlogo
Et lydlogo vil typisk blive brugt på samme måde som det visuelle logo i al kommunikation med kunderne. Lyd opfattes (ligesom symboler og farver) forskelligt i forskellige kulturer, så det er af stor vigtighed at afprøve sit lyd brand på de forskellige markeder.
Lydlogoet bør altid vurderes sammen med brandet, da sammensætningen af lydlogo og visuelt logo tilsammen skaber et nyt element.
Gennem registrering af lydlogoet får man bevis for eneretten til den pågældende lyd, for de varer eller ydelser som er dækket af varemærket. Grundbetingelsen er, at varemærket (lyden) skal kunne adskilles fra andre erhvervsdrivendes varer – og at varemærket (lyden) skal kunne gengives grafisk som sonogram, lydfil, den skal kunne beskrives i tekst samt i et nodesystem.
Et lydlogo anvendes i virksomhed/butik, samt på nettet, i reklamer, på messer, i telefonen og som ringetone
Kendte eksempler på registrerede lyd brands:
♥ Hjem-Is bilens klokke
♥ Kendingsmelodi “Tænk hvis du vandt i Lotto”
♥ Velux’ “audio guidelines”, som dækker alt fra ventetoner til tv-reklamer
♥ McDonalds “I’m Lovin it”: Temaet er differentieret og forekommer i forskellige versioner, der tilpasses til situationen.
Musikbranding
Det stærke brand skabes ved at etablere en sammenhæng i brandingen mellem den visuelle identet og den fysiske indretning af virksomheden/butikken med de rette farver (farvepsykologi), stilmæssigt tilpassede møbler, design og kunst.
For at nå 360° rundt om brandingen udvikles også brandets egen signaturmusik eller man sammensætter den rette playliste med stemningsfuld musik, som understøtter brandets værdier. Designeren finder frem til den rette musikprofil: Musikstil, et passende lydniveau og tempo.
Sound branding anvendes typisk i virksomheder, receptioner, butikker eller restauranter, samt på hjemmesiden, i telefonslusen, reklamer og på messer.
Stargates marketingblog fortsætter her >
© August 2012, Anne Louise Stargate