Naturfitness

Natur Fitness

En voksende gruppe af fitness fagfolk har flyttet træningscenteret ud i naturen, for at benytte naturens materialer som fitnessredskaber.

Filosofien i natur fitness er at styrke den basale og funktionelle menneskelige krop med naturlige bevægelser i menneskets oprindelige miljø, ligesom dengang vi levede i stenalderen. Derfor går motionsformen også under navnet “Paleo Fitness”.

På en måde kan det virke som et paradoks, at vi både tracker og måler os selv med de nyeste elektroniske landvindinger og gadgets, samtidig med at vi sørger vores naturlige miljø i stenalderen. Det kan forklares med, at vi i en krisetid søger kontrol med det nære (vores krop) og søger fodfæste i vores rødder fra fortiden. Vi ser tilbage på fortidens nostalgi, gamle dyder og produktionsformer, for at finde trygge holdepunkter i en omskiftelig tid, som vi ikke kan kontrollere.

De naturlige fitness øvelser træner kroppen til det virkelige byliv, hvor man har brug for styrke og smidighed til at transportere vasketøj op på fjerde sal, balancere på en tagryg eller kaste en person over skulderen, for at bære ham ud af en brændende bygning. Bevægelserne er funktionelle, legesyge og yndefulde – og man har det sjovt imens.

» MovNat

» MovNat begynderkursus

 

© Marts 2013, Anne Louise Stargate