Kønsneutral reklame

Piger leger da også med biler
Kønsstereotyperne er udpræget i legetøjsindustrien, men nu er de danske legetøjskataloger blevet kønsneutrale.
Den daglige leg er med til at forme børnenes udvikling og fremtid hen mod et uddannelses- og karrierevalg. Legetøjsindustrien er i høj grad med til at forme børnens selvforståelse og fremtidige interesser. Kort fortalt, drenge lærer teknik og problemløsning i et sejt univers i blå og grøn – hvorimod pigerne lærer omsorg og opmuntres til prinsesseleg og shopping i en sky af pink og lilla.
Pigerne får dermed ikke understøttet deres uddannelsesmæssige færdigheder i samme grad som drengene – men kønsstereotyperne er ved at blive brudt. Her til julen 2013 er BR Legetøj og Toys’R’Us udkommet med kønsneutrale legetøjskataloger (se links) og det er kun starten på en bølge af legetøjsmæssig ligestilling mellem drenge og piger.
Julekatalogerns kønsneutrale fotoopstilling sker i ligestillingens navn efter en svensk kønsdebat, som sidste år tvang danske Top-Toy til at udkomme med en speciel svensk og kønsneutral udgave af Toys’R’Us julekataloget. I år udkommer Toy-Toy med kønsneutrale kataloger i alle lande.
Initiativet sker højest sandsynlig af sparehensyn og helt uden ændringer i den danske markedsføringslov, men den nye stil vil være med til at rykke ved grænserne i den danske legetøjsindustri. Legetøjskatalogerne er vellykkede med fotos der fint afspejler børnenes leg på en autentisk måde – uden at forudbestemme hvor hhv. drenge og piger skal sætte deres kryds på ønskesedlen.
Stargates marketingblog fortsætter her >
© November 2013, Anne Louise Stargate