Self-tracking

Self Tracking

Med self-tracking tegnes et nyt mekanistisk syn på mennesket, hvor alle kropsfunktioner og aktiviteter bliver målt, vejet og vurderet som statistik.

En selvtracker vil gerne måles og vejes. Han gør det selv “real-time” for den ultimative kontrol over motionsmønstre, den daglige forbrænding, humør, puls, kalorieindtag, vægt, arbejdsopgaver og soverytme.

For en selvtracker er den ultimative kontrol mulig gennem Wearables, Sundheds Apps og sensor teknologi. Aktiviteten gøres overskuelig og sjov med brugervenlig infographic og Gamification elementer. Data fra aktiviteterne samles og deles som Big Data.

 


Selvtrackere kaldes også QSers efter Quantified Self, som er en bevægelse samt et community for selvtrackere. Der er typisk tre måder at være selvtracker på:

♥  De sports- og konkurrenceinteresserede, der ønsker at opnå et bestemt mål.

♥  De sundshedsorienterede, der ønsker at kende deres krop bedre, for at undgå fremtidige sygdomme.

♥  Gadgets firstmovers, der er nysgerrige efter at undersøge og udnytte nyeste teknologiske muligheder.

» Quantified Self 


Infographic / data-visualisering

Tilgængeligheden med enkle farverige data-visualiseringer (frem for nørdede tal kolonner), gør målinger og data både indlevende og spændende for almindelige mennesker.

Der er ingen tvivl om at selv-tracking som bevægelse vil brede sig, eftersom målinger og datapræsentation er tilført et brugervenligt visuelt design. Ikke mindst, når man har mulighed for at gøre aktiviteterne og datasammenligningen sjov med gamification.

Selvkontrol

Sundhed og et flot velplejet ydre er et af de mest værtsatte statussymboler i det 21. århundrede. Midlet for selvkontrol er self-tracking, hvor man i en krisetid higer efter en form for kontrol. Når man ikke kan kontrollere verden, kan man i det mindste kontrollere sig selv via gadgets og apps.

Egne kropsfunktioner sættes i system og man tracker sine sportspræstationer, sin søvn, sine skridt, sin løberute, sin vægt – og deler gerne (de positive) resultater via sociale medier.

 

© Marts 2013, Anne Louise Stargate