Whistle – track din hund

Track din hund

Fra Self-tracking til Dog-tracking

Det næste skridt indenfor “Wearable Devices” er selvfølgelig, at vi begynder at tracke vores kæledyr. “Whistle” er et lille device, som påsættes hundens halsbånd og løbende opsamler data om kæledyrets fysiske tilstand og adfærd. Hundens wearable rapporterer 24/7 om dens sundhedstilstand til ejeren via en app – alt sammen oplysninger og detaljer, som hunden ikke selv kan kommunikere til sin ejer.

“Whistle” har til formål at forbedre hundens liv. Via den tilhørende app aflæses hundens data i overskuelige rapporter med enkel lækker infografik. Via app’en kan hundeejeren sætte mål og sammenligne hundens resultater med naboens hund –  eller andre hunde i netværket. Resultater og billeder af hunden kan selvfølgelig deles via sociale medier gennem app’en. Whistle sporer tilmed kæledyrets placering, så ejeren på afstand kan holde øje med dens færden – og også hvem den er sammen med.

 

The Whistle Activity Monitor

Whistle

 

© April 2014, Anne Louise Stargate