Google Glass udvikles med crowdsourcing

Google Glass

Crowdsourcing handler om, at virksomheder outsourcer dele af en opgave åbent og uspecificeret ud i offentligheden, for at udnytte den idérigdom og innovation “Wisdom of Crowds”, som findes iblandt potentielle kunder. Trenden med crowdsourcing bygger videre på fx ideer om brugerdreven innovation.

Den amerikanske internetgigant Google er et godt eksempel på anvendelse af crowdsourcing. Google har offentliggjort fotos samt en kort video, der viser deres fremtidsvision kaldet “Project Glass”. Der er tale om udviklingen af et par futuristiske glasløse briller, med en lille transparent skærm foran det højre øje.

Google fremtidsbrillen lader brugeren benytte de velkendte features, som vi kender fra smartphones. Brillen styres ved hjælp af stemmekommandoer og når man bærer brillen viser den et interaktivt billede, som projekteres op foran synsfeltet.

Men hvorfor offentliggør Google en prototype?

Google har samlet nogle af de førende eksperter indenfor kunstig intelligens, bærbare enheder og bio-nanoteknologi i Google X, som er deres virksomhedslaboratorium. De vil dele fremtidsvisionen med brugerne, fordi de gerne vil starte en dialog og inspireres af de værdifulde input, som de får ind fra ”crowden”.

Googles store rival Apple tog i 2008 patent på et hoved-monteret display system, men med offentliggørelsen af Googles “Project Glass” overhales Apple sandsynligvis indenom.

Fremtidsvisionen

Den interaktive brille er forbundet med internettet og skærmen viser brugeren data om de omkringliggende omgivelser, vise vej gennem byen med et bykort (Google maps), tage billeder, styre kalender og musik, modtage video telefonopkald, fungerer som diktafon og så kan den modtage, læse og afsende e-mails.

Google brillen præsenteres her:

Det bliver interessant at følge udviklingen af Googles fremtidsbrille.

 


© April 2012, Anne Louise Stargate